Ane Dorthea og Peder

Min mormors mor Ane Dorthea Rasmussen er født i Thorsager den 2 Dec 1892.

Ved faktisk ikke om hun er et resultat af en engangsaffære eller om hendes mor og far bare ikke måtte få hinanden. Hendes mor ender i hvert fald med at gifte sig med en anden mand da Ane Dorthea er 5 år gammel og får 7 børn med ham.


Hendes far er Jens Rønde Marcus Rasmussen - Søn af Rasmus Marcussen og Birthe Kirstine Rønde Jensen.

Jens's mor blev før Jens nåede konfirmationalderen , indlagt på sindsyge anstalten i Risskov og hun boede der ind til hun døde den 13 Jan 1896. Det at hans mor var på sindsyge anstalt kan sagtens have været årsagen til at deres forhold aldrig blev til mere.


Ingen i familien har nogensinde vidst noget om ham og hans familie. Den viden holdt min oldemor for sig selv. Om nogen af hendes egne børn nogensinde fik noget af vide om ham tror jeg næppe. Og skulle hun have fortalt dem noget , ja så sagde de det i hvert fald ikke videre. Det at min oldemor var født udenfor ægteskab var jo ikke ligefrem velset dengang. Tror hun hadede hendes forældre for det. Hun så i hvert fald ikke med milde øjen på at andre fik børn udenfor ægteskab, og da slet ikke hendes egen familie.


Min oldemor og oldefar havde en gård inde midt i skoven ikke langt fra Tirstrup lufthavn. Der boede de på et tidspunkt 3 generationer. Mine oldeforældre - den ene af sønnerne med konen og deres børn. Skæbnen ville at den ældste datter blev gravid, blot 16 år gammel. Kæresten var 18.  Min oldemor blev så tosset at hun endte med at smide hende ud af huset. Min morfar tilbød hende heldigvis at hun kunne bo ved ham og mormor.  Kan huske jeg var helt rystet da jeg hørte historien første gang , for oldemor burde jo om nogen have forståelse da hun jo selv var født udenfor ægteskab. Men nej , der var ingen kære mor ved hende. Allerede 13 måneder senere fik de faktisk barn nr 2. Tør slet ikke tænke på hvordan hendes reaktion har været til det.

Ved ikke om min mors kusine og hendes kæreste blev gift. Han begik selvmord ved at skyde sig selv da børnene var små , blot 28 år gammel.


Da jeg var barn og teenager tænkte jeg ikke så meget over at jeg havde oldeforældre. Tænkte at det vel var meget normalt. Jeg synes bare de var tusse gamle. Men i dag kan jeg godt se hvor priviligeret jeg har været. Ane Dorthea døde da jeg var 14 og min anden oldemor Olivia (morfars mor) døde først da jeg var 18. De blev 90 og 82 år. 


Ane Dorthea blev gift i 1915 med Peder Jensen Pedersen. Han gik under navnet skrædder. De fik 6 børn.
Nils - Karl - Alvin - Viggo - Karoline og Else.

Viggo døde af lungebetændelse i 1944 blot 20 år gammel. Var han blevet syg blot et halvt år senere , havde det været muligt at redde hans liv, idet penicelinen da var blevet frigivet.


Som i så mange andre familier var der også i familien Pedersen intern stridigheder. Stridigheder der var udløst af penge, eller mangel på samme. I midten af 1930'erne endte mine oldeforældre med at have en gård uden dyr. De var allesammen blevet aflivet pga mund -og klovsyge. Redningen kom i form af en rig onkel fra Usa.. Drømmer vi ikke alle om at arve en rig onkel.


I 1899 Rejste Ane Dortheas onkel Johannes til Usa, hvor han bosatte sig i Burley - Idaho. Her erhvervede han sig som kvægavler. Ved sin død i 1935 ejede han sammen med 2 andre firmaet Jensen - Lind og Berg. Ud fra avisartikler fundet på nettet tyder det på at han døde af komplikationer i forbindelse med en operation i maven. 


I forbindelse med hans død blev den Danske familie efterlyst i flere aviser da de skulle arve ham. Johannes var aldrig blevet gift og havde heller ingen børn så det var hans søskende og deres børn der stod til at arve en del af de mange penge. Omregnet til 2019 valuta , arvede hver familiemedlem ca 500.000 kr. Resten, ca 41 milioner i dagens valuta, gik til venner og forretningsforbindelser i Usa.


Eftersom alle dyrene på gården kort tid forinden var blevet slået ned, faldt pengene på et tørt sted, for med en halv million var der nok penge til at købe ny besætning. Desværre var min oldefar noget af en spillefugl. Han tog på travbanen hver weekend og noget tyder på , at han endte med at spille en stor del af arven væk. Efter hans død i 1959 forsøgte min oldemor at drive gården videre men dels pga alder , dels manglen på penge, måtte hun til sidst sælge gården til den ene søn. Han fik gården for meget billige penge og på betingelse af at hun måtte blive boende til den dag hun døde. Desuden måtte hun ikke oplyse andre om hvad sønnen havde givet for gården.


Det var tilsyneladende salget af gården der var årsagen til at der blev splid i familien. Sikkert fordi at ingen andre vidste hvad der stod i papirne ud over min oldemor og sønnen. Min mormor må dog have vidst noget eller i hvert fald fundet ud af det da min oldemor døde, for da min mormor døde i 2009 fandt jeg alle papirne i sagen.


Efter min mormor døde fik jeg et lommeur af min mor. Dette ur havde hun på et tidspunkt fået af min momor. Uret havde min oldemor fået i konfirmationsgave i 1906. Det var lavet i Usa, hun havde dengang fået det af Johannes. Det er et guldur med hendes initialer indgravet. ADR. Jeg fik det repereret for et par år siden da sekundviseren var løs. Og det virker stadig.



Ane Dorthea Rasmussen 1892-1982