Jens Marcus

Jens Marcus Rønde Rasmussen 16 Okt 1867 - 

Min Mormors morfar

Jeg har gennem de sidste næsten 16 år forsøgt at finde oplysninger omkring min tipoldefar Jens, Men efter 1892 hvor han er udlagt barnefader til min oldemor er han som sunket i jorden. Jeg ved at han i 1885 bliver indskrevet i lægsrullerne og at han i 1887 bliver overført til søværnet hvor han har militær nr 2240.


Der står bl.a at han er fisker så det er muligt at han er omkommet på havet og så er det ikke sikkert han er opført nogen steder da han jo nemt kan have været "Strandvasker". Han er ifølge lægsrullerne udskrevet af rullerne i 1904, hvilket passer med det normale tidspunkt man blev udskrevet af dem igen. Det gjorde man når man rundede de 38 år.


Det er selvfølgelig også muligt at han er rejst ud af landet. Har dog ikke rigtig fundet noget på at det skulle være tilfældet ud over en enkelt person. Men der passer navnet på faderen ikke og hans eget navn, hvis det er den rigtige, er ændret til James R Rasmussen.


I Jan 1888 bliver han sammen med 2 kammerater dømt ved retten til at betale 10 kr til politikassen pga nytårsoptøjer begået nytårsaften 1887.


Her er hvad jeg ved om ham. Hvis du trykker på linket kommer du frem til siderne hvor jeg har fundet ham. Skulle du falde over ham på din vej i arkiverne så giv endelig lyd. 


Fødsel, Mørke sogn 1867

Folketælling 1870

Folketælling 1880

Konfirmation 1881

Indskrivning i 1885

Overførsel til søværnet 1887

Folketælling Bregnet Sogn 1890

Udlagt Barnefader 1992

Udskrevet af Lægsrullerne i 1904


Jeg blev i 2025 kontaktet af en der arbejder på et arkiv i usa. Hun havde ved et tilfælde fundet Jens's navn i mit træ. På en kirkegård derovre, er der en grav hvor der står James Rasmussen, født 16 okt 1867 , død 3 april 1929. (Jeg fandt selv graven for flere år siden men troede ikke det var ham) Hun mente at det kunne være "Min Jens". Og jeg brugte derefter en del tid på at søge og tjekke hendes oplysninger. Men meget tyder på at hun har ret. 

Ud fra det jeg har fundet ud af, så rejste Jens til Usa sidst i 1880'erne - start 90'erne . Han er derefter kommet tilbage, gjort min tipoldemor gravid, og så rejst tilbage til usa, hvor han bliver gift med en Bertha Marie som han får 4 børn med.


Jeg har kun fundet efterkommere af den ene datter. et tipoldebarn. Keith Jensen. Jeg har spurgt hende fra arkivet om det er muligt at få Keith til at tage en dna test, så vi kunne blive 100 % sikre på at det er den rigtige jeg har fundet. dog uden held.