Svend Erik Hansen 2 Maj 1925 - 30 Juli 1978 og Else Marie Johanne Pedersen 2 Feb 1929 - 1 April 2009

Min Morfar blev som så mange andre jeg har fundet i slægten , født uden for ægteskabet. Heller ikke ved ham ved vi meget og de involverede er alle døde. Jeg fandt dog for nogle år siden min morfars søster og fik en lille snak med hende. Hun kunne fortælle at min oldemor vist nok havde arbejdet sammen med faderen til min morfar. Og efter længere tids søgen fandt jeg ham også. Men ud over at jeg ved at han døde i en alder af 37 ved jeg faktisk ikke meget om ham. Håber det kommer.

Min morfar blev født på fødselsstiftelsen i Århus. Han kom som lille til at bo hos hans mormor og morfar. Noget han til tider senere i livet var noget sur over. Når han beklagede sig plejede min mormor at skælde ham ud for hun mente ikke han kunne tillade sig at brokke sig idet han havde haft det godt hjemme ved morforældrene.
Morfar var en lille mand - sikkert derfor de fleste i familien ikke er særlig høje, dog lige med få undtagelser.

Han Arbejdede efter krigen som jord og beton arbejder. Under et arbejde på Marseilles Boulevard i Århus stod han nede i et hul da min mormor kom gående. Det eneste han kunne se var hendes smukke ben og så var han forelsket. Senere sagde de altid at han så hendes smukke Sophia Loren ben og Marilyn Monroe Buste og så var han solgt.

Han arbejdede desuden i en årrække i Salling i Århus i deres dyreafdeling. Hjemme i Hjortshøj hvor ham og min mormor boede var hele haven fyldt med bure hvor han havde omkring 200 fugle. Han døde kun 53 år gammel af en kræftknude i hjernen.

I 1976 lykkedes det min mormor og morfar at vinde 13 rigtige i tips. De vandt omkring 112.000 kr hvilket jo var en mindre formue dengang. Morfar var så rystet over de mange penge at han sad på wc resten af aftenen i bare chok. Huset i Hjortshøj blev købt for nogle af de penge de vandt.

Mormor blev født i Mårup ved Tirstrup. Familien boede i udkanten skoven hvor der var en stor sø til samt marker.

Der var ikke strøm i huset og skulle man på wc skulle man ud i "Dasset". Gården ligger der endnu selv om den selvfølgelig er bygget om. En del af søen findes også stadig selv om den kun er en skygge af sig selv i forhold til da jeg var barn.

Mormor arbejdede på Skandinavisk Tobakskompani det meste af hendes arbejdsliv, og var fællestillidsmand derude i godt 25 år. Efter min morfars død flyttede hun til Følle ved Rønde hvor hun boede ind til en entreprenør der skulle udbygge huset , endte med at grave ind under huset så det styrtede sammen. Den efterfølgende retssag gjorde at hun gik personlig konkurs. Hun mistede alt, også det sommerhus hun havde ved Følle Strand.

Hun flyttede derefter til Grenå hvor hun boede i en lille lejlighed nede ved Havnen. I en alder af 65 fandt hun igen kærligheden og flyttede til Tirstrup sammen med Bent. De boede til leje ude i et stort 2 etagers hus ude midt i skoven.

Deres tid gik med bl.a at arrangere fester for "De Danseglade" på Hornslet gæstgivergård. Tror deres år sammen var noget de nød, for de virkede altid glade når man kom ved dem. Og det var næsten sådan at man skulle bestille tid for at besøge dem for de var altid på farten.. Noget jeg synes var skønt da det jo ikke er mange i en alder af næsten 80 der er så aktive. 

I 2008 fik min mormor desværre konstateret kræft og måtte derefter gennemgå Kemo og Strålebehandling. Det tog fuldstændig pusten fra hende og i løbet af kort tid gik det hurtig ned af bakke med hende. I marts 2009 blev hun indlagt og efter et par uger på sygehuset blev hun overflyttet til Hospice i Rønde. Der var hun i 10 dage før kroppen den 1 April 2009 til sidst gav op og hun stille sov ind.

Mens hun lå på hospice boede min mor og moster ved hende. Den dag hun døde havde de været inde ved hende og fået luftet lidt ud og gjort det hyggeligt. De havde på et tidspunkt haft lidt hyr med en brombasse der fløj rundt i rummet, men havde dog til sidst fået den ud. Hen på aftenen blev det tilsyneladende for meget for min moster for i hvert fald spørger hun min mor om hun ikke vil med hen på deres eget værelse lidt for hun har brug for at komme væk.

Det vil min mor godt og de går begge over til mormor , kysser hende på panden og siger på rigtig bondsk, "farwell mor", hvorefter de forlader værelset. 20 min senere kommer en af sygeplejeskerne og siger, "ja i skulle i hvert fald ikke bestemme hvornår hun skulle dø, men nu er hun altså væk".

Kort før min mor ringede for at fortælle om hendes død, begyndte min hund at knurre uden grund, så da telefonen ringede kom det ikke bag på mig. Hun fortalte om de sidste timer og fortalte også historien om brombasssen. Ugen efter skulle mormor begraves og som en hver anden begravelse var den her bestemt heller ikke morsom. Men da vi skulle have hende i jorden fløj der pludselig en brombasse rundt over kisten.

Jeg havde selvfølgelig fortalt ungerne historien om brombassen og de kom bagefter hen til mig og spurgte om jeg havde set hvad der over kisten. Siden dengang har jeg/vi faktisk set årets første brombasse den 1 April. :-)