Karen Andrea Bertelsen 1877 -1963 og Carl Vilhelm Bertelsen 1881 -1965 (Fætter og kusine)
I 1919 Adopterende Karen og Carl Den 1 år gamle Gudrun Erlandsen.
Hun får i forbindelse med adoptionen efternavnet Bertelsen.
Gudrun er datter af Anders Peter Erlandsen og Mette Marie Petersen.
Inden Mette Marie og Anders bliver gift får Mette i 1909 datteren Ella Katrine med Tjenestekarl Laurits Christian Martin Larsen. Hvad der sker med Laurits står umiddelbart hen i det uvisse men Anders tager i hvert fald pigen til sig som sin egen, idet hun er at se ved folketællingerne sammen med Anders, også efter moderens død i 1919.
Anders og Mette får i alt 4 Piger: Marie Jørgine 1912 – Petrea 1913 – Hansine 1915 og Gudrun 1918
Den 4 Jan 1919 dør Mette Marie og 3 dage senere den knapt 4 år gamle Hansine. Hansine dør på Sygehuset i Fredericia mens Mette dør i hjemmet. De dør begge af af den spanske syge.
I Kirkebogen står der at de dør samme dag som , men på Hansines dødsattest står der den 7 Jan 1919, og jeg må derfor antage at det er den dag der er den rigtige..
Gudrun bliver få måneder senere adopteret af Karen og Carl, mens Marie og Ella bliver boende ved Anders. Hvad der skete med Petrea var jeg lidt usikker på men noget kunne godt tyde på at hun er blevet bortadopteret ligesom Gudrun. Der står ikke noget om adoption ved hende i kirkebøgerne som ved Gudrun, men ved en af søsterens børn stod hun som fadder ved dåben, men der hed hun Hansen. Jeg ændrede derfor min søgning fra Erlandsen til Hansen og fandt hendes vielse med Carl Peter Vigelius Hansen 26 Nov 1936. Dog var hendes navn der pludselig Johansen..
Da jeg gik tilbage i FT fandt jeg hende både i 1925 og 1930 som barn af Andreas og Anne Sofie Johansen. Da jeg var i tvivl om det var den rigtige jeg havde fundet kiggede jeg hvor hun var født og både i FT og ved hendes vielse stod der at hun er født i Erritsø, og hun er den eneste der er født der den dag som datter af Anders Peter og Mette Marie Erlandsen.. Så umiddelbart må jeg gå ud fra at jeg har fat i den rigtige Petrea og at hun som Gudrun blev bortadopteret da Mette Marie dør.
Kom pludselig til at tænke på at jeg jo tidligere havde ledt efter hendes konfirmation men der havde jeg jo søgt med navnet Erlandsen. Da jeg nu kiggede igen, men denne gang ledte efter en Petrea JOHANSEN gik der ikke mange min før jeg fandt hende.. Hun var ganske rigtig blevet Adopteret af Andreas og Anne Sofie den 26 Juli 1919 hvilket var skrevet som en lille notits ved konfirmationen. Problem løst.. :-D
Petrea og Carl Peter får 5 børn : Rita Margrethe 1936 - Leif Harly 1938 - Tove Kamma 1939 - Kjeld Preben 1943 og Jytte Randi i 1944.
Ella bliver den 31 Okt 1933 gift med Karl Kristian Nielsen Toft i Taulov. Jeg har endnu ikke fundet børn af dem, og har endnu ikke kunne finde dem i FT for 1940.
Marie Jørgine bliver som 19-årig den 23 aug. 1931 gift i Taulov med den 14 år ældre Frederik Fredensborg Rasmussen som hun får 4 drenge med.
Arne: 1942 – 1946 / Peter: 1944 – 1991 / Arne:1946 - / Karl: 1951
Karen og Carl bosætter sig senere sammen med Gudrun på Studsdal skole hvor de begge arbejder som lærer. Gudrun bliver i Brevkorrespondance mellem Karen/Carl og min fars faster Asta omtalt i 1923. Ved FT i 1930 bor de alle tre i Taulov samt ved Gudruns konfirmation i 1932.
14 dage efter sin 18 års fødselsdag bliver Gudrun den 6 Aug 1936 borgerlig viet med den 4 år ældre Niels Hjalmar Mortensen i Taulov. De får 3 piger. Brita f. 1936 - Inga f. 1939 og Elisabeth f. 1940.
Brita er født i Fredericia området mens Inga og Elisabeth er født i Brønderslev. Jeg har fundet familien i FT for 5 Nov 1940 hvor de bor Nørregade 76, Brønderslev, lige over for stationen.
Kun ved Brita's dåb er der stadig forbindelse til familien idet Carl står fadder ved hendes dåb. Ved Inga og Elisabeth's dåb er der ingen fra Gudrun's familie der er faddere og I de breve jeg har til at ligge fra 1954-1955 og 1958 bliver hun ikke længere omtalt, så jeg ved ikke om familien ikke længere har nogen forbindelse til hende. Jeg har aldrig hørt at der er nogen i familien der har omtalt hende.
Jeg ved der ligger noget ved min faster, men om det er breve og billeder ved jeg ikke. Det er muligt at der ligger noget som kan kaste lys over hvad der er blevet dem. Det har ikke været muligt for mig at finde noget efter folketællingerne i 1940. I brevene fra 50’erne er det kun skriveri omkring Karens søster Hedevig Ingeborg og den arv der er efter hendes død den 17 Juni 1954.
Jeg har i kirkebøgerne for Fredericia Michaelis Sogn fundet en vielse mellem Inga og Harry. Jeg har ind til videre fundet et barn , en dreng, Jørgen Christensen. Har fundet vedkommende og skrevet til ham i håbet om at få nogle flere ting af vide.
Niels dør den 10 Juni 1984. Gudrun dør den 12 Marts 2000 og ligger begravet på Taulov kirkegård.