Ernst Anders Jørgen Bertelsen 1906-1970 og Inga Marie Jensine Jensen 1914-1978

Min farmor og farfar blev gift den 8 Marts 1941, og allerede i Aug fik deres første datter. Om de blev gift fordi min farmor var gravid er ikke utænkeligt. På deres 6 års bryllupsdag den 8 Marts 1947 kom endnu en pige til verden og som rosinen i pølseenden kom min far til verden i 1950. Den 8 i måneden har haft flere betydninger for dem for min farfar døde den 8 Okt 1970 og min farmor døde den 8 år senere, den 8 Maj 1978.

Kan ikke huske min farfar, da han døde kort efter jeg blev 2 år.  Jeg ved dog at han var teknisk tegner og arbejdede ved DSB. Det var der faktisk flere i familien der gjorde. Hans far Peter Cilius nåede lige at have 25 års jubilæum der, kort før sin død. Derudover var der et par lokofører.

Min farmor var tidligere ekspeditrise. For mig var hun bare min farmor. Og jeg elskede hende. Hun var en jeg kunne søge trøst ved når jeg var ked af det . Det skete jævnligt at hun kom og passede mig og min lillebror hvis vores far og min stedmor skulle et eller andet. 

Hendes liv fik dog en brat afslutning , idet hun omkom i en brand i hendes lejlighed da hun var 63 år. Husker det tydeligt. Hun havde endnu engang været barnepige en fredag aften. Min far skulle så sidst på aftenen køre hende hjem. Da hun skulle ud af døren fik jeg et stort kram og hun viskede til mig, "kan du passe godt på dig selv min pige"... Var jo kun knapt ti år og tænkte at det var noget underligt noget at sige.. Som om jeg ikke skulle se hende igen..

Ved ikke hvad tid telefonen ringede , men noget i mig sagde at dette var ikke normalt så jeg listede ud af sengen og lyttede ved døren for at høre hvad min far sagde.. Puha en mavepuster, for han behøvede ikke at sige noget da samtalen var slut. Jeg vidste det allerede..

Jeg spurgte min far flere gange om jeg ikke måtte komme op på sygehuset og se til hende for hun overlevede i første omgang branden. Men nej det kunne jeg glemme alt om. Åhh hvor jeg hadede min far for det i mange år , men for pokker , det var da bestemt ikke et syn for en 10 årige. Kan ikke huske hvor slemt det var. Ved dog at det var 3 grads forbrændinger på mellem 65 og 85% af kroppen. Til trods for de svære forbrændinger , gik der tre dage før hun døde. Og selv om hun var bevistløs må kroppen have været i forfærdelige smerter..

I 1988 da jeg selv blev mor valgte jeg at få min datter døbt på min farmors dødsdag den 8 maj.  Gjorde det for at jeg for eftertiden kunne tænke på den dag som en positiv dag men også for at ære min farmor.